Velkommen til Holbæk Art

Holbæk Art er et kunstprojekt, som blev startet i 2012. Det består i dag af en samling på 30 værker af danske og internationale samtidskunstnere placeret på gavle og vægge i Holbæks bymidte.

Holbæk Art inviterer Holbæks borgere og turister til at opleve nye facetter af deres by og bidrager på denne måde til at formidle og udvikle kunst i det offentlige rum.

Ca. 5.000 gæster har siden begyndelsen deltaget i guidede ture, events og kunstugen Young Artist, og mange tusinde oplever årligt værkerne på egen hånd.

14 af værkerne er belyst og giver dermed en særlig oplevelse om aftenen og vinteren.

Samlingen, som er åbent døgnet og året rundt, udvides hvert andet år. For at sikre det kunstneriske niveau inviterer Holbæk Art skiftende kuratorer til at tegne den kunstneriske profil. Holbæk Art 2020 kurateres af Milena Høgsberg.